Ting du kan opleve
Fantastiske oplevelser i Dubai, der giver den ultimative ferie
Fri, November 15, 2024
Se og oplev de bedste ting og vartegn i Dubai.
Se og oplev de bedste ting og vartegn i Dubai.
Burj Khalifa

Det ikoniske springvand, Dubai Fountain

Verdens største springvand ligger ved foden af Burj Khalifa. Springvandets koreografi er enestående og de kraftfulde vandsprøjt sendes hele 150 meter op i luften og svajer i takt til musikken. Kig forbi om aftenen, hvor forestillingerne begynder ved solnedgang og efterfølgende finder sted hver halve time. Den afsluttende finale er kl. 23.00. Man har også mulighed for at nyde forestillingen samtidig med en middag på en af de mange restauranter, der ligger ved Dubai Mall eller Souk Al Bahar, hvorfra man har en glimrende udsigt til springvandet.
Palm Jumeirah

Palm Jumeirah er en af de største menneskeskabte øer i verden – en ingeniørmæssig genistreg. Både de lokale og turisterne valfarter til dets brede udvalg af luksushoteller, såsom Waldorf Astoria, Fairmont, One&Only, Jumeirah Zabeel Saray og måske især den mest bemærkelsesværdige Atlantis, The Palm. Det er nemt at komme frem til palmen via monorailen, der kører langs "stammen" og har forbindelse til fastlandets sporvogne. Man kan også snuppe en bid mad på The Pointe – hjemstedet for den berømte Palm Fountain.
Dubai Creek

Den historiske bydel Al Fahidi

Den historiske bydel, Al Fahidi, i Bur Dubai er en af de ældste kvarterer i byen. Kvarteret opleves bedst til fods, og det giver et nostalgisk indblik i en svunden æra med sine traditionelle vindtårne og smalle gader og stræder, som ligger langs den historiske vandvej ved Dubai Creek. Du kan også besøge Sheikh Mohammed bin Rashud Al Maktoum Centre for Cultural Understanding (SMCCU), og lære mere om den lokale kultur, få undervisning i arabisk, deltage i en guidet rundvisning i moskeen eller tage på en vandretur i kulturarvens navn. Bagefter kan man sejle en tur i en abrabåd til markederne på den anden side af bugten.
Dubai ørken

Den mytiske arabiske ørken ligger mindre end 20 minutters kørsel fra de moderne gader i Downtown Dubai. Tag på en ørkensafari i Dubai stil, og oplev spændende aktiviteter , såsom en tur på quadmotorcykel og sandboarding. Hvis det skal være mere luksuriøst, kan man bestille en safari hos en af de førende tourguide-firmaer Platinum Heritage og Arabian Adventures. Deres ture omfatter alt fra en uforglemmelig offroad tur til sjov med hennamaling og kamelture samt et festmåltid under åben himmel med traditionelle retter – dét finder man kun i Dubai. Vil du gerne blive lidt længere? Så forkæl dig selv med en uforglemmelig aften og nat i sandbankerne på Al Maha Desert Resort & Spa.
Dubai Mall

Skydive Dubai

Én ting er uundgåelig for alle dem, der elsker eventyr og spænding: De må prøve at springe i faldskærm. Skydive Dubai tilbyder tandemspring, som udføres af et trænet og professionelt personale. Man skal booke god tid i forvejen, for at være sikker på at få plads. Men det er det hele værd, når man svæver rundt i 13.000 fods højde og har udsigt til vartegn som Palm Jumeirah samt de rullende sandbanker i ørkenen. Og man kan genopleve det hele igen og igen takket være den video, som Skydive Dubai optager. Det er et must på enhver eventyrers bucketliste.
Madinat Jumeirah

Madinat Jumeirah bliver ofte litterært oversat med "City of Jumeirah" (Jumeirahs by) og er inspireret af et gammelt citadel. Komplekset har både luksushoteller og private enklaver, der er designet til at afspejle den traditionelle arabiske arkitektur. Det er et skønt sted at forære sig selv en terapeutisk forkælelsesdag i den sublime Talise Spa. Man kan også kigge på lokale smykker og boutique-brands på Madinat Souk, eller fordybe sig i en berømt kunstners arbejde på det højteknologiske digitale teater, Theatre of Digital Art. Der er endvidere over 40 restauranter og lounger med retter fra hele verden, så man behøver ikke at gå sulten derfra.
Dubai Frame

Siden åbningen i 2018 er Dubai Frame blevet et kulturelt vartegn, som forbinder Dubais fortid med nutiden og repræsenterer et ingeniørmæssigt mesterværk. Den ligger inde i Dubais berømte Zabeel Park, og monumentet giver dig mulighed for at opleve overgangen og udviklingen fra det gamle til det nye Dubai, takket være den enestående panoramaudsigt fra 150 meters højde. Glasbroen mellem de to vertikale tårne er en ingeniørmæssig genistreg, og det er den, der får monumentet til at ligne en gigantisk billedramme set udefra.
Kite Beach

Kite Beach er det perfekte sted at teste sine færdigheder inden forvandsport. Men der er også masser at give sig til uden for vandet på denne populære strand. Man kan snuppe en smoothie på en af de mange udendørs caféer og restauranter, kigge på stunts udført på cykel eller skateboard i skateparken eller spille en gang volleyball sammen med vennerne i sandet. Men sine mange strandaktiviteter og fremragende udsigt til Burj Al Arab kan man sagtens få en hel dag til at gå på Kite Beach.
Dubai Water Canal

Dubai Water Canal er en 3,2 km lang vandvej mellem Dubai Creek og den gamle bydel i Dubai via Business Bay, inden den løber ud i Den Arabiske Golf. Der er 80.000 m² offentlige områder og faciliteter samt 12 km cykelstier. Kanalen er blevet en populær turistattraktion. Der er desuden fem gangbroer, så man kan gå over den ikoniske vandvej og samtidigt have udsigt til byen fra sin bedste vinkel. Al Habtoor City ligger ikke langt derfra, og er vært for det spændende show, La Perle by Dragone, 5-stjernede hoteller og et udvalg af moderne restauranter.
The Beach

Hvis man har lyst til både at shoppe, se en film og tage en svømmetur i havet på én gang, så skal man blot tage til The Beach overfor Jumeirah Beach Residence (JBR). Der er DJ's, som spiller op stort set hver weekend, biograf samt masser af smarte butikker og The Beach summer altid af liv. Vælg, hvor du har lyst til at spise imellem de mange valgmuligheder, prøv nogle af de sjove vandsportsaktiviteter eller slap fuldstændig af i en hytte med din foretrukne bog. The Beach hænger også sammen med det nye smarte Bluewaters Island via en gangbro.
City Walk

City Walk byder ind med gågader i europæisk stil, hvor man sagtens kan hygge sig en hel dag med at shoppe og benytte sig af de forskellige underholdningsmuligheder. Gå en tur langs avenuerne med træer på begge sider, butikker, restauranter og kunst fra nogle af verdens bedste urbane kunstnere. Efterfølgende kan man forkæle hele familien med en sjov tur i The Green Planet , hvor man kan se den tropiske regnskovs vilde dyreliv i den indendørs kuppel. Der er også mulighed for at tage til koncert, se en sportsbegivenhed live eller et comedy show i den nærliggende Coca-Cola Arena, som er Mellemøstens største indendørs arena.
Dubai Miracle Garden

Dubai Opera

Dubai Opera ligger i Downtown-kvarteret og har forestillinger på niveau med West End i London og Broadway på Manhattan. Operaen har udsigt til det ikoniske springvand The Dubai Fountain og ligger ved siden af Burj Khalifa. Operaens iøjnefaldende ydre er inspireret af den arabiske dhow-båd, mens scenen er designet med tre forskellige platforme: teaterscene, hal eller koncertsal. Hvor kan man se, hvad der er på programmet, mens man er på ferie i Dubai? Se Dubai Calendar.
Dubai Marina
Hatta

Hatta ligger 130 km sydøst for Downtown Dubai, men er så absolut hele køreturen værd. Denne maleriske smukke bjerglandsby byder både på kajaksejlads på den uberørte Hatta Lake, og vandring på tværs af bjergene med særligt tilrettelagtevandreoplevelser. De nyeste tilføjelser i området omfatter Hatta Dome Park, en glamping-oplevelse som udnytter udsigten til Hattas smukke bjerglandskaber tilbage til naturen-vibes samt et smart hotel i hyttestil og trailerparks. Man kan også prøve aktiviteter som zorbing, frit fald og cykling i bjergene med mere hos Hatta Wadi Hub. Og glem ikke badetøjet, så du kan prøve Asiens første vandhoppepark, Hatta Drop-In.
IMG Worlds of Adventure

Der er ubegrænset sjov, spænding, fart og underholdning i vente hos IMG Worlds of Adventure. Denne enorme forlystelsespark er på størrelse med 28 fodboldbaner. IMG Worlds of Adventure har de sidste nye samt spændende forlystelser, som vækker dine foretrukne figurer til live. De små har det allersjovest på forlystelserne med Ben 10, Powerpuff Girls og Lazy Town, og de ældre børn elsker dem med Spiderman, Hulk, Iron Man og The Avengers.
Dubai Parks and Resorts

Dubai Parks and Resorts bidrager til byens omdømme som et underholdningsparadis. Børn vil helt sikkert elske de storslåede temaparker, som omfatter Motiongate, Real Madrid World og Legoland samt Legoland Water Park. De voksne kan slappe af på Riverland Boulevard, hvor der er restauranter og en række udendørs underholdningsmuligheder. Vil du ikke hjem igen? Så kan du tjekke ind på det luksuriøse hotel, The Lapita eller regionens første og eneste Legoland Hotel, der begge ligger inde i selve forlystelsesparken.
Åbningstider: kl. 10.00 - 23.00 hver dag
Pris - Adgang til 1 park: fra 295 AED
The View at The Palm

Deep Dive Dubai

Sky Views Dubai

Personer, der for alvor elsker spænding, kan prøve en trio af episke oplevelser på Sky Views Dubai, som ligger 219,5 meter over jorden på toppen af Address Sky View hotel. The Glass Slide giver de besøgende mulighed for at glide ned gennem en gennemsigtig tunnel på 53. etage, mens Observatory har en glaselevator og en glasbro, der vil kunne udfordre din højdeskræk yderligere. I mellemtiden kan de særligt risikovillige se frem til Edge Walk - hvor de dingler ud fra bygningens side, mens de er fastspændt i en sikkerhedssele. Alle tre oplevelser giver deltagerne mulighed for at nyde nogle helt fænomenale udsigter ud over Downtown Dubais ikoniske vartegn, heriblandt det nærliggende Burj Khalifa.
Burj Al Arab

For første gang siden sin åbning har Dubais berømte Burj Al Arab åbnet sine døre for besøgende til en 90-minutters rundvisning i hotellets ultra luksuriøse interiør. Du vil ikke kun opleve vartegn som de forgyldte suiter, og nyde dets usammenlignelige udsigt over byen. Du får samtidig afdækket hotellets historie og et væld af ufortalte historier. Du kan også dykke dybere ned i herlighederne og få mest muligt ud af din oplevelse med tilpassede rundvisninger.
Fremtidens Museum

Mohammed Bin Rashid bibliotek

Mohammed Bin Rashid-biblioteket er det sidste nye kulturelle hotspot, der har åbnet sine døre i byen. Det er bygget langs den historiske bugt Dubai Creek og er designet med form som en traditionel islamisk talerstol. Biblioteket er et unikt vartegn for Dubai, og det er det største af sin slags i regionen. Biblioteket er repræsentativt for Dubais kollektive kulturelle visdom, uddannelsesmæssige milepæle og vedvarende forsøg inden for forskning og den akademisk verden. Besøgende kan beundre den bemærkelsesværdige arkitektur, gå på opdagelse i bibliotekets ni etager samt udforske et fuldt digitaliseret laboratorium og flere specialiserede samlinger indenfor på biblioteket.
3Fils

Ægte madelskere kan umuligt besøge Dubai uden at slå vejen forbi 3Fils, som er en af de 50 bedste restauranter i følge MENA . Dets smarte og alligevel meget afslappede indretning samt den beroligende udsigt til havnefronten og den herskende politik om ikke at tage imod reservationer, gør dette sted til en af Dubais mest uhøjtidelige og mest spektakulære spisesteder. Her serveres moderne asiatisk gastronomi, og du kan eksempelvis få spændende retter som laksecarpaccio, wagyu sushi og grillede blæksprutter.
Aura Skypool

Tag en slapper i verdens højest beliggende 360 graders swimmingpool, mens du nyder udsigten til vartegn som for eksempel Burj Al Arab og Ain Dubai. Aura Skypool ligger 200 meter over havets overflade og er dermed den oplagte mulighed for at få en uforglemmelig svømmetur. Besøgende på Palm Jumeirah kan også hygge sig i det afslappende, smarte lounge-område, hvor man kan prøve en menu fuld af lækre deleretter og pan-asiatiske smagsvarianter. Blandt de bedste retter skal nævnes den glaserede miso-laks, blomkåls-popcorn med chilli-honning og matcha tiramisu.
La Perle

Vær forberedt på at blive blæst bagover af Dubais første permanent show, som kombinerer skuespil, akrobatik, vandkunst og luftstunts i 90 hæsblæsende minutter. Alt udspiller sig i et dertil indrettet teater med plads til 1300 gæster i hjertet af Al Habtoor City. Teateret er udstyret med en high-tech ‘aqua-scene’ som kan fyldes op med 2,7 million liter vand. Se med fra den yderste kant af dit sæde, når aktørerne springer, flyver og trodser tyngdeloven i en fortælling, der er en hyldest til De Forenede Emiraters lange historie med perledykning.
Stedet, hvor lokale kunstnere bidrager til Dubais livlige kunstscene

Alserkal Avenue var engang et industriområde i Dubai centrum. I dag består det af cirka 40 lagerbygninger, som er lavet om til gallerier, danseskoler, kunstcaféer med mere. Kvarteret har udviklet en kultur for kreativitet og er nu et af regionens førende knudepunkter inden for kunst. Siden dets spæde begyndelse som et selvstændigt galleri i 2008, tog tingene snart fart via mund til mund-metoden og tiltrak lignende projekter til området. Af populære steder kan nævnes Cinema Akil, den hipster-inspirerede café Nightjar Coffee og Leila Heller Gallery.
Expo City Dubai

Det fremtids-centrerede Expo City Dubai bygger videre på arven fra Expo 2020 Dubai, som tog imod over 192 nationer og mere 24 millioner gæster. Udforsk populære landepavilloner som for eksempel den falke-inspirerede UAE Pavilion, den prisbelønnede Kingdom of Saudi Arabia Pavillion og de ombyggede pavilloner for Luxembourg, Pakistan og Australia. Alif – pavillonen for mobilitet og Terra – pavillionen for bæredygtighed er forvandlet til interaktive lærerige oplevelser, mens Opportunity Pavilion nu er blevet til Expo 2020 Dubai Museum. Al Wasl Plaza, Dubai Exhibition Centre, udsigtstårnet Garden in the Sky og and vandinstallationen Surreal findes fortsat på Expo City Dubai, som har sin egen metro station.