Strande og strandklubber
De bedste strande i Dubai
Thu, May 11, 2023
Dubais bedste strande summer af liv og aktiviteter, og de er tilgængelige hele året rundt. Følg vores guide over de bedste, gratis strande, hvor man også kan spise, lege og slappe af.
Dubais bedste strande summer af liv og aktiviteter, og de er tilgængelige hele året rundt. Følg vores guide over de bedste, gratis strande, hvor man også kan spise, lege og slappe af.
De bedste gratis strande i Dubai
Sunset Beach

Sunset Beach er også kendt under navnet, Umm Suqeim beach. Den egner sig perfekt til afslapning i solen og sandet, og der er udsigt til Burj Al Arab i det fjerne. Det er en af de mere roligere stranden langs kysten, og det er et smukt sted at løbe en tur om morgenen eller gå en tur om aftenen og se solnedgangen over den arabiske golf. De rolige omgivelser giver mulighed for at snuppe en lur eller låne en bog fra en af strandens små biblioteker, der ligger langs kysten, så du kan læse lidt, mens du slapper af på en af Dubais smukkeste strande. Du kan også snuppe en bid mad fra en af madkioskerne. Det er også her, at det berømte foto, hvor det ser ud som om, at man holder Burj AlAraboppe, er blevet taget. – Et billeder, der har gået hele Instagram rundt.
Jumeirah Public Beach (Nessnass Beach)

Jumeirah Public Beach, af de lokale kærligt kaldet Nessnass Beach, er blevet et populært sted takket være det indbydende vand og den rene sandstrækning. Uanset om du ønsker en afslappet dag med familien eller vil øve dig i kitesurfing eller windsurfing, så egner stranden sig perfekt til det hele.
Hvis du gerne vil dygtiggøre dig inden for vandsport, kan du henvende dig til Kite n Surf-kiosken, hvor du kan melde dig til undervisning eller leje af udstyr til både kitesurfing, paddleboarding og kajaksejlads. Det er også muligt at booke til en gruppe. Der er toiletter og brusere på Nessnass, men de er ikke så veludstyrede som på andre offentlige strande, som for eksempel The Beach på JBR. Men det er blot en del af Nessnass' charme og skaber en afslappet stemning, som får byens indbyggere og besøgende til at komme igen og igen.
Kite Beach

Palm West Beach

La Mer

The Beach

Dubai Islands Beach

Dubai Islands Beach, der er opkaldt efter det kommende nye kvarter ved vandet, udvikler sig stille og roligt til det nye sted i byen, hvor man kommer for at få en forfriskende dukkert og nyde underholdningen ved kysten. Det ligger ud for kysten ved Dubais gamle bydel Deira og er byens første 100% kæledyrsvenlige strand, hvor ejere kan tage deres hunde med på en naturskøn løbe- eller svømmetur.
De bedste familievenlige strandklubber i Dubai
Byron Bathers Club

Chefkokken Tom Arnels spisested ved vandet på bredden af Palm Jumeirah er inspireret af australske strande med en indretning i surferstil og en menu, som man kan spise hele dagen. Det lyse, luftige blå og hvide interiør supplerer udsigten ud over det arabiske hav med en afslappet lokal stemning, der gør, at besøgende kommer igen og igen og ender med at blive stamgæster. Du kan få snacks på små tallerkener, eller vælge en hovedret fra det lækre udvalg, hvor der er lagt vægt på alt godt fra havet og sæsones råvarer.
ULA

ULA - som betyder "havets juvel" - lever op til sit navn. Stedet ligger ved siden af DUKES The Palm og er et perfekt sted at tilbringe en dag på stranden og spise en bid mad. Du har valget mellem at sidde og spise i et af de indbydende loungeområder, ved siden af poolen, på stranden eller indendørs. Menuen er inspireret af Middelhavet, og retterne tilberedes med helt friske råvarer. Stemningen er afslappet med god musik, og der er både familier og par, som nyder solskinnet ved kysten.
Al Mamzar Beach Park

Al Mamzar Beach har fem uberørte strande, hvor man kan solbade og svømme. For at komme ned til de lækre hvide sandstrande, skal man først over et stort stykke velholdt græsplæne med cykelstier og svajende palmetræer. Al Mamzar ligger på et 106 hektarer stort område med tre fantastiske pools, hvor familier kan slappe af frem for at blive fulde af sand på stranden. Mod et lille tillægsgebyr per person kan du tilbringe dagen i denne kæmpe store park og på stranden med grønne grillområder, anlagte legepladser, laguner og skyggesteder. Der er kort sagt alt, hvad du behøver til en perfekt dag i det fri.
Du kan også leje en liggestol eller endda booke en privat strandhytte med aircondition for en mere eksklusiv oplevelse. På mandage og onsdage er stranden udelukkende forbeholdt kvinder, og det samme gør sig gældende for parken.
Caesars Palace

Dubais Bluewaters Island har flere muligheder, hvis du ønsker adgang til strand og store pools en hel dag. På selve Caesars Palace kan du betale for en dag ved Neptune- eller Fortuna-poolen eller på stranden med praktisk adgang til Gordon Ramsays Hell's Kitchen-restaurant, som ligger i nærheden. Du kan også bruge resortets egen Cove Beach-klub til at tilbringe en dag ved en skøn pool og strand i middelhavsstil. Det sidste nye sted ved havet, der ligger på Caesars strand, er Venus Ristorante & Beach Club, som har en fantastisk udsigt til Ain Dubai. Derudover er der palmer og strategisk placerede hængekøjer, som danner den perfekte ramme for et foto til Instagram.
Sofitel The Palm
Book din egen hytte, eller stå tidligt op for at få en liggestol på det 5-stjernede Sofitel Dubai The Palm. Hotellet har adgang til en 500 meter privat strand, og børnene elsker at boltre sig i de mange pools, hvoraf den ene har en vandrutsjebane. Man kan bestille en brunch-pakke på et at stedets restauranter, eller vælge en kombineret pool og spadag for maksimal afslapning.
- Sofitel The Palm
Soul Beach
Soul Beach ligger i en 3.000 kvadratmeter stor oase ved stranden på JA The Resort og har en række indendørs og udendørs områder i udkanten af resortets marina. I midten er der en glitrende infinity-pool omgivet af et luksuriøst loungeområde, der fører ned til det uberørte sand nedenfor. Når solen går ned, er der en lounge med afslappede sækkestole og et udvalg af fladbrød og dip. Prisen for et dagspas kan indløses til mad og drikke, mens private hytter er tilgængelige, hvis du spenderer et minimumsbeløb.
The Waldorf Astoria
Navnet Waldorf Astoria er synonymt med luksus, og mærkets hotel i Palm Jumeirah lever helt op til forventningerne. Hotellets dagspas giver ikke blot adgang til den 200 meter lange strand og poolen, man får også adgang til udendørs jacuzzi, babypool og en times adgang til Coco's Kids Club. Sidstnævnte er en klub med opsyn for børn i alderen fra tre til 12 år, som giver mor og far mulighed for at slappe af i fred og ro på stranden.
The Ritz Carlton, Dubai
Når du køber et dagspas på The Ritz-Carlton, Dubai – et af de mest populære feriesteder langs Jumeirah Beach Residences' kystlinje – får du adgang til feriestedets uberørte strand, flere pools og fremragende service. La Baie har en festlig atmosfære og ligger omgivet af hytter, hvilket er ideelt til par, mens børnebassinet har en tilstødende sandlegeplads, vandfald, lazy river, rutsjebane og en lavvandspool, som er helt overdækket.
De mest festlige strandklubber i Dubai
Riva Beach Club

Azure Beach

Cove Beach

COVEBEACH er en livlig dag-til-nat strandklub, som er flyttet fra sin tidligere placering på Bluewaters til La Vie i JBR. Flytningen har medført et forbedret design og flere tilbud, som gør det til et enestående sted på Dubais kystlinje. COVEBEACH har en førsteklasses udsigt ud over Den Arabiske Golf og Ain Dubai og tilbyder en luksuriøs oplevelse ved havet, der passer til forskellige typer og behov. Uanset om du ønsker en afslappende dag ved havet, et middelhavsinspireret måltid eller en festlig aften ude, så finder du det hos COVEBEACH.
Bla Bla

Playa Beach Club

Strandklubben har alle de elementer, der tiltrækker et smart publikum: en førsteklasses beliggenhed på den uberørte Palm West Beach med en infinitypool, udsigt over Dubai Marina skyline og en cool indretning i bohemestil. Og det hele suppleres af en kreativ menu med japanske og peruvianske favoritter. Chefkok Carlo Valentino har sammensat to forskellige menuer, hvor den ene har let spiselige retter og henvender sig til dem, der ønsker at sidde ude i solen. Den anden er til dem, der ønsker et mere udsøgt måltid og vælger at sidde indendørs i nærheden at det åbne køkken eller i en af de hyggelige båse.
Nammos

De bedste luksus strandklubber i Dubai
Bulgari Resort Dubai

En af verdens mest glamourøse bygninger ligger i Dubai, og navnet er Bulgari Resort. Din5-stjernede ferie har aldrig haft udsigt til at være bedre end nu med Bulgaris uberørte private strand og specialdesignede udendørs swimmingpool. Det hele emmer af luksus, og man kan slappe af på en liggestol enten på stranden eller ved siden af poolen. Resortets strandrestaurant, La Spiaggia, kan byde på dejlige retter med et baggrundsbillede, der er lige til Instagram.
Summersalt

Nyd den enestående udsigt til det Burj Al Arab, der ligger i baggrunden af det blå hav og himmel ved Jumeirah Al Naseems Summersalt strandklub. Summersalt ligger i en af Dubais mest luksuriøse resorts på Madinat Jumeirah , og den har i sandhed sat sit præg på listen over ting, man ikke bør gå glip af i Dubai. Der er komfortable liggestole, pool og adgang til stranden samt lækre retter inspireret af krydderivejen. Populære restauranter som Il Borro Tuscan Bistro og Rockfish ligger i nærheden, og er med til at gøre denne strandklub til en af Dubais hotteste steder at hænge ud.
Twiggy by La Cantine

Twiggy by La Cantine er en forfriskende strandklub og restaurant på Park Hyatt Dubai, som er fyldt med solskin og helt sikkert kun vil gøre din dag endnu bedre. Du kan spise ved den 100 meter lange infinitypool, som har sin egen menu med småretter som poke bowls, hummerruller, sushi og kaviar. Du kan også vælge at skifte liggestolen ud med et bord på terrassen, da à la carte-menuen så absolut er det hele værd, da den er fyldt med skønne middelhavsretter.
DRIFT Beach Club
Man har altid lyst til at blive lidt længere hos DRIFT Beach Club. Den ligger i de luksuriøse omgivelser på One&Only Royal Mirage, og den er langt fra en helt almindelig strandklub. Slap af ved infinity-poolen, nyd en frokost i solen sammen med vennerne eller flad ud på en liggestol i det bløde sand. Denne private strandklub har udsigt til over en kilometer ekstraordinær kystlinje med en fantastiske udsigt til Dubais skyline. Kom for solen, og bliv på grund af den elegante, men afslappede atmosfære.