Mad og drikke
Neos
Lounge i loftsstil ligger på 63. etage i Address Downtown, og dens enestående udsigt til Dubais skyline står mål med stedets fantastiske og æstetiske interiør. Indretningen består blandt andet af elegante møbler i art deco-stil, servicen er fremragende og der er underholdning ugen igennem.
Der er ikke mange lounger, som har fri udsigt til Burj Khalifa, der funkler mod nattehimlen hver eneste aften. Det er også det perfekte udsigtspunkt at se det ikoniske springvand, Dubai Fountains show fra. Så nyd din middag, mens du kigger ud på de rekordstore vandspøjt i koreografisk harmoni og får en af Neos signatur-drikke, der naturligvis står mål med alt det andet.
Ugen igennem er der et eklektisk udvalg af temaer og tilbud, lige fra jazz trompetmusik til latinsk inspirerede menuer og DJ'er der spiller hiphop-musik til stedet lukker. Prøv en af Neos' signatur-skaldyrsretter, sandwich med ribbenssteg samt frisk kaviar og østers, hvor sidstnævnte egner sig perfekt til at dele med sine venner og familie.