Seværdigheder og attraktioner
Dubai Crocodile Park
Dubai Crocodile Park støder op til den naturfokuserede Mushrif Park og giver byens indbyggere og besøgende endnu mere indsigt i verdens fantastiske vilde dyreliv. Det 20.000 kvadratmeter store anlæg er hjemsted for mere end 250 nilkrokodiller, der lever lykkeligt mellem tre store klimakontrollerede bassiner med rolige vandfald og perfekt placerede sandbanker.
Det familievenlige sted giver gæsterne mulighed for at se, hvordan disse fascinerende dyr lever deres liv, og endda interagere med dem ved forskellige fodringsstationer. Samtidig er der et museum på stedet, hvor man kan lære mere om krokodiller, hvis man har lyst.
Underholdning med bid i Dubai Crocodile Park
Takket være et opdrætsprogram finder man også mange unge krokodiller (nuttede ville nogen måske mene), der myldrer rundt i et stort akvarium. Mens man er her, kan man nyde følelsen af at vandre rundt i et afrikansk delta, da akvariet og udendørsområderne minder om et sådant landskab.
Efter et par timer, hvor du har beundret krokodillernes imponerende smil eller set dem gnaske løs på lækre godbidder, er du måske selv gået hen og blevet sulten. I så fald er der ikke langt til en forfriskning, for parken har masser af spisepladser til de sultne gæster. Der venter en finurlig og sjov dag for hele familien med billetpriser for børn på 75 AED mens større børn 12 år eller derover koster 95 AED.