Dubai er fyldt med Instagramværdige steder, og nu findes der også et museum, som kan hjælpe dig med at få taget den perfekte selfie. 3D World Selfie Museum er det største af sin slags i verden og dækker et areal på 21.000 m², som er fyldt med overvældende illusioner. Der er 185 kunstværker spredt ud over vægge, lofter og gulve, og de fordybende malerier nærmest trækker dig ind i scenen og hjælper dig med at blive en del af kunstværket, hvilket er perfekt til at få taget den mest perfekte selfie.
Hvert enkelt kunstværk er omhyggeligt malet i hånden med vandbaserede farver - scenerne omfatter en lyssværdskamp med en Star Wars-klon, et fotoshoot med en grizzlybjørn og at træde i fodsporerne på Alice i Eventyrland.
Stil op til et foto på 3D World Selfie Museum
Det interaktive kunstmuseum har ni temazoner, bl.a. Illusion, Arabian, Egyptian, Water World, Animal Kingdom, Masterpieces, Fantasy, Jungle og Humour. Hvis du har problemer med vinklerne, står personalet klar til at hjælpe dig med at tage billeder fra forskellige vinkler. Du skal blot sørge for, at din telefon er fuldt opladet til lejligheden.
Hvis du bliver sulten af al den posering, er der en lille café på stedet, hvor du kan få en tiltrængt forfriskning og noget at spise. Det er også en god ide at have skiftetøj med, hvis du planlægger at poste flere billeder på de sociale medier.