Luksus
Se og oplev Dubais enestående luksusoplevelser
Tue, April 30, 2024
Dubai er én stor luksuriøs legeplads, der ikke har sin lige. Her er en to do-liste, som med sikkerhed vil gøre indtryk.
Dubai er én stor luksuriøs legeplads, der ikke har sin lige. Her er en to do-liste, som med sikkerhed vil gøre indtryk.
Sæt sejl på et privat krydstogt

Folk, som er udstationeret i Dubai, holder særligt meget af at tage på sejlture i weekenden på Den arabiske Golfs glimtende vande. Men først efter at have spist en god brunch, naturligvis. Men kan give oplevelse en tand ekstra ved at leje en luksusyacht og få en personlig tur rundt langs byens kystlinje sammen med sine venner. Xclusive Yachts har fuld besætning og skræddersyr ruten efter gæsternes specifikke ønsker. – En dag i luksusens tegn med afslapning i solen og enestående udsigter til Dubais skyline set fra vandet. Eller man kan vælge en sejltur for to, med afgang ved solnedgang.
Book en tur i helikopter

Har du travlt, eller orker du ikke byens travle trafik? Det er en af de gode grunde til, at Dubais 5-stjernede hoteller har deres egne helikopterlandingsplads. Hoteller som Burj Al Arab tilbyder helikopterservice til dem, der ønsker et par dage uden besvær eller til dem, som lige kigger forbi til high tea. Man kan booke denne service via hotellets concierge. Man kan også kontakte HeliDubai – en VIP-service, som står på pinde for dig og kan arrangere transport til hoteller, golfbaner ja sågar indkøbscentre.
Polo i Dubai
Polo er kendt som kongernes sport. Sporten er et populært tidsfordriv i Dubai, hvor Arabiens rødder inden for hesteopdræt stadig er udbredt blandt kongelige og lignende. Der afholdes flere prestigefyldte kampe på Desert Palm Resort under polosæsonen, som løber fra oktober til april. Det velhavende publikum nyder både solen og kampen, og man kan komme på VIP-listen ved at tjekke Dubai Calendar og se, hvad der foregår under dit ophold. Besøgende kan også selv prøve en tur i sadlen, og øve deres slag i resortets poloklub.
Kom bag rattet i en superbil
I en by hvor selv politiet kører rundt i Lamborghinier, er disse højeksplosive biler noget, som alle kendisser må eje. Du kan komme med i rækken ved at leje en superbil hos bilfirmaer som VIP Rent A Car, Paddock Luxury og Prestige Exotic Car Rental, der har et imponerende udvalg af Ferrarier, Maseratier med mere. Se højhusene, der suser forbi i bakspejlet, når du kører ned af Dubais berømte Sheikh Zayed Road, eller kør langsomt langs Jumeirah Beach Residences og Downtown Dubai. Det er tid til at vise sig frem.
Tid til te
Se og oplev Dubais udgave af det udbredte britiske fænomen, high tea. Når det skal handle om luksus, er der få, der kan matche Dubai. – Eller den enestående, ottomansk inspirerede atmosfære i Sultan Lounge på Jumeirah Zabeel Saray på The Palm. Her kan du drikke din te på hotellets smukke udendørs terrasse eller indenfor i de varmere måneder i hotellets pittoreske omgivelser. Hvis du elsker lidt til den søde tand, så kig forbi hotellet berømte kiosk, hvor man kan få ægte tyrkisk is.
Spil golf på en mesterskabsbane

Sæt din tee, som du vil på Emirates Golf Club’s bane, Majlis, og følg i fodsporene på fantastiske golfspillere, som Tiger Woods, Rory McIlroy samt Ernie Els. Banen er bredt anerkendt som en af de mest udfordrende og givende runder i European Tour. Denne 18-hullers golfbane er designet af Karl Litten, og er den første græsbane i Mellemøsten. Det er ligeledes på denne bane, at man afholder den årlige turnering, Omega Dubai Desert Classis. –Alle golfspillere har lyst til at prøve kræfter med denne banens bugtende fairways.
Oplev byens bedste seværdigheder

Du kan se den helt fantastiske panoramaudsigt over Dubais kystlinje og glimtende skyline fra Dubai Balloon, som er en luftballon, der tager sine gæster med op i cirka 300 meters højde. På din 10 minutter lange tur oppe i himlen, har du den bedst mulige udsigt over Palm Jumeiran og kan se hele dette menneskeskabte vidunder oppe fra. På en klar da kan du endda se helt over til Burj Khalifa og Downtown Dubai.